Cal Battlet – Celler Marc Ripoll Sans – D.O.Q. Priorat

Jeg er særdeles stolt over at kunne præsentere vinene fra Cal Batllet, som hører til i den skønneste lille by;  Gratallops. Her har den unge Marc Ripoll siden hans første årgang i 2000 arbejdet hårdt for at få deres familieejede vingård helt op blandt de store sværvægtere i Priorat – og han er godt på vej. Yderligere i 2009 skete der et løft opad, da Marc valgte at vinificere tre forskellige vine under den nye kategori ”Vi de la Vila”. Her opdeles Priorat i 12 subzoner (landsbyer), hvor det er tilladt at nævne den enkelte landsby på etiketten, hvis ellers markerne og vinen overholder nogle meget strikse regler.

Marc laver i den grad vine, som både udtrykker det helt unikke terroir (mikroklima, jordbund o.m.a.) som Priorat er blevet så kendt for, men samtidig laver han også håndværksvine med et moderne islæt som vil leve længe og det skal blive spændende og se, hvordan vinene udvikler sig, når de har fået noget alder – hvis man altså kan holde sig fra dem! 

Se udvalget af vine fra "Celler Ripoll Sans" her